1. Hej
   
   Nu er der gaaet ca. 1,5 maaned med praktikken. Det gar fint, udover min com gik helt blank og jeg hat faaet tyrkisk wındows i, hvilket er fint nok, der er bare indstillet tyrkisk tastatur paa og derfor har jeg ikke danske bogstaver = )
   
   Jeg er jo selv fra Tyrkiet, saa jeg er faldet hurtigt til men kulturmoedet kan man ikke undgaa.
   
   Her er et eksempel.
   Min soen Semih skal starte i skole, det er hans 1. dag. Min soen nr 2 AbdulSamed, er syg derfor kunne min kone Emel ikke tage med.
   İntet galt indtil videre. Da jeg saa kommer ind i klassen, ser jeg 25 moedre med deres born og ingen faedre.
   Saadan er kulturen, mor er for det meste hjemmegaaende og far arbejder, derfor moeder modre op... Det vidste jeg jo ikke, alle gloede paa mig og taenkte helt sikkert 'TOEFFELHELT'
   
   Der er mange smaa ting der er dansk ved mig, som bliver meget tydeligt her i Tyrkiet.
   
   At spise mens man gaar rundt. 2 grunde:
   1 Der er fattige mennesker som ser dig og faar lyst til det du spiser, men de har ıkke raad til at koebe det.
   2 Respekten for mad, da man spilder paa gaden og andre traeder paa det, mens mange andre i verden ville doe for disse krummer. RESPEKT

   
   Der er det fedeste familielıv her i Konya. Alt er familievenligt her. Der er taenkt paa de stor og de smaa, til den mindste detalje. ISAER de smaa. I naesten alle restaurenter er der tilhoerende legeplads. 
   
   KULTURCHOK HERE I COME
   - Mine boern har aldrıg faet saa meget anerkendelse og kaerlıghed som de har faet af alle mulige mennesker, det er baade paa gaden, indkob, restaurant, af naboer, af alle. Det er saa fedt.
   
   Jeg har mange gode historier, men maden er klare siger min kaere kone...
   
   Vi ses igen snart.
2. Hej
   
   Jeg maa aerlig indroemme at jeg har ikke savnet Danmark endnu.
   Alt gaar vel her.
   
   Jeg er naesten gaet i gang med et VNT forloeb med 3 unge her.
   
   Jeg er ogsaa uddannet kok, saa vi skal til at arbejde i koekkenet. Vi har ikke helt afgjort hvad, hvor, hvordan og hvornaar endnu, men de 3 unge er paa plads.
   
   De er tre 16 aarıg drenge, det er en institution kun for drenge der hvor jeg er.
   Det er primaert den relation jeg har opbygget der har gjort at de vil vaere med, men det er ogsaa selvfoelgelig fordi jeg lavede mad for dem foer, derfor jeg jeg lidt trovaerdighed naar jeg siger ''Det skal nok blive godt''. Saa de stoler paa mig.
   
   Projektet vil nok varer i 7-9 dage.
   
   Jeg skriver igen naar der er mere at fortaelle

   
   

   Masser af kaerlighed herfra.