Hej Allesammen

Oplagget handlede om hvordan man kan og burde arbejde med udsatte unge. Hvordan jeg ser en udsathed, hvilke perspektiv og tanker jeg har nar jeg moder en ung person der har brug for hjalp.

Hvad en padagogs metode er, hvordan padagogen burde tanke og hvordan og hvornar er man naet succesen.

Jeg lagde mest vagt pa det menneskelige syn, hvad jeg synes der er vigtigst. Hvad min rolle er og hvordan jeg formidler min viden, hvordan jeg vinder personens tillid, hvad jeg sarligt skal vare opmarksom pa.

Anerkendelse og relation er naet et helt andet nieauve for mig. Jeg fortalte dem at alt min erfaring igennem mit liv, altsa min familie, uddannelse, venner, boger, mennesker omkring, min religion, min kultur, Danmark, dansker, Tyrkiet, verden, alt min erfaring og sogen pa ordet HVORFOR, har bragt mig een sandhed. Det er at Hjertet er vigtigere end hjernen. At arbejde med mennesker kraver at du har en kampe, massive stor hjerte kapacitet. Og hvordan far du det?

Af personen der har haft dig i sin mave i 9 maneder. MOR. Til hvornar? RESTEN AF LİVET.

Alt mit research sidste 6-7 ar har vist, psykologi, mennesket, Gud, universet, rigtigt og forkert, sandhed, sorg og glade, at et menneske er OPTİMALT nar hjertet vokser med karlighed og nar helt til sjalen.

Frihed er ikke, at du HAR lov til
Frihed er nar du ikke vil have...
Den er dyb og betyder, at RO'en du vil have, er din, nar forventningerne er vak.

At arbejde med udsatte kraver, at du ikke forventer, men er der for dem, kun for at give din fulde opmarksomhed, karlighed og anerkendelse.

Hvis det er din motivation, rykker du dem der har brug for din hjalp.

Nar det er sagt, fa ordet rummelighed et helt andet betydning for mig. For at kunne rumme de forskellige mennesker og deres historie, ma jeg have plads... HVOR?

Her er et link til et oplag jeg har holdt for studerende i Karatay Universitetet. Der er nok ikke meget i kan forsta, men der er et billede af mig... = )

http://iibf.karatay.edu.tr/index.php?option=com_content&view=article&id=345:sorunlu-genclerle-nas-l-cal-s-l-r-semineri&catid=37:uluslararas-ticaret-boeluemue-etkinlikler-2&Itemid=245&lang=tr

Faglig udfordring.

Jeg haber at de kan larer mig hvordan man arbejder med unge der bor pa et bornehjem. Jeg haber de kan give mig nye metoder, tanker, teorier og praksis. Jeg haber de kan give mig en god insigt i at forsta brugerne. Jeg haber de er dygtig til deres arbejde. Jeg haber at jeg kan bevise at jeg er en god padagog. Jeg haber at jeg kan lare fra mig. Det er et land hvor padagogik ikke eksistere som en profession. Det bliver nok den storste udfordring HVAD LAVER EN PADAGOG?

Personlig udfordring

- Jeg er selv fra Tyrkiet, sa der vil nok ikke vare de store problemer, men jeg har boede i Danmark siden jeg var 8, nu i 24 ar. Der vil vare situationer hvor jeg bliver dansker i opforsel, holdning, tanker, det bliver sjovt at fange sig selv i en omvendt kultur spejl.

- Jeg har 4 ars erfaring fra en sikret institution for kriminelle unge mellem 14-18 ar. I denne her praktiksted er malgruppen meget anderledes. Det er et bornehjem. Der er foraldrelose born, born som er efterladt af foraldre, born der ikke aner om de har foraldre, born der har sin far eller mor i fangsel, born som foraldrende ikke kan passe pga psykiske problemer. Der er ihvert fald ingen omsorgspersoner. İNGEN. De har kun dem pa institutionen. 

Vare intresseret, nysgerrig, aben, narvarende.

Vare sammen om de mennesker der har brug for os.

Mod til at andre os, mig og dem.

Skabe resultater sammen.

Find ligheder imellem os alle.

Vare aben om andres perspektiv.

Der var 5 arter i en balg. De var gronne og balgen var gron. Derfor troede de at hele verden var gron.

Reflektere kritisk over det padagogıske arb, passer det malgruppen

Udsatte unge kan operationelt defineres som unge, der af forskellige grunde kommer i kontakt med de sociale myndigheder i kommunerne, hvor de udover at vare unge ogsa bliver til en sag.

Siden der ikke er padagog uddannelsen i Tyrkiet, bliver det svart at ‘’ikke vare’’ kritisk overfor deres made at arbejde med malgruppen.

Der er intet relations teoretisk arbejde med de unge. De er sadan set ladt til sig selv.

Anerkendelse, relationskompetence : Styrke og danne identitet. (Rolle model).

Pædagogen skal kunne navigere i det her og udvikle

1 Forståelse af unge mennesker

2 Bekræfte hinanden

Der er ingen forstaelse for hvorfor malgruppen er som de er, eller hvorfor de opforer sig som de gore, hvad der er real behov for og hvordan kan de far det…

For at pædagogen kan skabe en relation:

En basis forståelse for de unges verden, hvordan de unge ser sig selv, forstå unges

leveregler, adfærd og mønster.

Der er en stor afstand mellem de unge og personalet. De ansattes forklaring er altid, at regering sorger for dem, de sover, spiser og drikker gratis, bliver kort til skole, de far lomme penge, der bliver gjort rent hverdag, der bliver kobt toj og sko til dem nar der er behov for det, de har tag over hoved m.m.

Forandring skabes i relation.

Alt hvad man vælger skaber ens identitet.

Du ER, hvad du har i din egenverden eller det du gøre i din egenverden, HAR du?

Fordi identitet er noget, der skabes ved, at vi gør noget, så tages processen ud i en social kontekst. Vi spejler os hos andre, vi ser på deres handlinger og valg, refleksionen over denne sociale respons er med til at finde ud af, hvem vi er. Sådan som vi ser andre, regner vi med at det er præcise den samme måde de andre kigger på os på. Hvor har vi lært det fra, det har vi lært af vores miljø, verden, skole, ældre.

Man har en tendens til at samligne de unge pa institutionen med normale unge i byen Konya. Man ser ogsa pa de fattige familier og deres kamp for, at deres born skal have en uddannelse, og hvordan disse familier har det okonomisk, mens de her unge pa institutionen ikke synes om maden.

Jeg har provet at forklare dem hvad det er der sker hos en ung der bor pa en institution, hvad det betyder for den unge at bo pa en institution, hvordan deres folelser er, hvad de har behov for, hvad det er der loser disse tanker omkring deres holdning om livet, skole, uddannelse, hvor de er henne mht udvikling og trivsel, og at man skal ikke samligne alle born er ikke ens m.m.

Der er en udbrandthed pa institutionen.

Tyrkiet er et anderledes land. Hvis man i Tyrkiet er offentligt ansat, tilhorer man regeringen. Dvs at de stort set bestemmer hvad du skal arbejde med, hvor og hvor langt tid. Der er visse omrader i Tyrkiet der er meget udviklet, der er alt hvad man skal bruge, skoler, hospitaler, bolig, job mulighed, offentlige steder osv. Sa er der, heldigvis ikke mange, men alligevel, steder der er lidt udviklede.

Jeg har lavet et lille undersogelse pa institutionen, hvor jeg har spurgt alle medarbejder hvorfor de arbejder her, hvorfor med denne her malgruppe, hvorfor med de her vilkar osv. Her er nogen af svarende:

Mine born gar pa universitet her i Konya, sa det var en god mulighed for os.

Jeg blev ansat fordi, det var en ordre.

Det er et let job.

Der var behov for personale.

Lonnen er bedre.

Jeg spurgte lederen af institutionen om hans personale havde selv valgt at arbejde her, med de her born og unge, altsa er de her for de unges skyld, er de her fordi de vil gore noget godt for disse unge, er de her fodi de ved de kan gore noget for de unge…

Han sagde ja.

Der er intet der driver personalet, det er ren rutine. Det der motivere dem mest og maske det enetse er LONNEN. De er der kun for at udove magt og kontrol, intet omsorg. Der er meget snak om respekt for de ansatte, men meget meget lidt om karlighed. Der forventes meget af de unge, men personalet giver ikke noget selv. Der er en opgave-losnings-mentalitet, man gore det man skal pligtmassigt, ellers intet andet. I de her 4 maneder har jeg aldrig oplevet at man havde en dialog med de unge, eller man spillede et eller andet, sa en film, lavede en aktivitet med dem, tog pa udflugt, eller noget som helst.

P-mode, 2 gange om aret.

At arbejde med socialpadagogik er et stressende arb, derfor kan man ikke altid arbejde anerkendende og relationskompetent, derfor er det vigtigt at have selvobservation, kollegial feedback, problemrettede vejledning og videofeedback.

Hvis den ene unge har varet respektlos overfor en af de ansatte, fik alle de at vide og alle gjorde den unge opmarksom pa situationen.  

Der er meget skam og skyld folelser i institutionen.   

Hvad er værst skyld eller skam?

Hvad er følelserne? Hvad er forskellen?

Hvad får dig til at føle skyld? Hvad får dig til at føle skam?

SKYLD

(Synd eller ikke synd? Godt eller dårligt?)

‘’Jeg har gjort noget dårligt overfor mine familie, jeg føler det er min skyld, at de er ked af det. Det er som om det er mig der har ødelagt familien’’.

Skyld kan fixes, ordnes, tilgives.

SKAM

Følelsen af at ikke være god nok. Ikke kunne realisere sig selv, sine drømme. Due til noget. Klare noget godt, klare noget overhoved. Få succes, BLEV TIL NOGET.

Skam er dybt og handler om et selvbillede.

At du hele tiden skal have personlige holdninger, meninger om alt omkring dit liv og verden, gør at "det indre" bliver mere kompleks. Hvor i før i tiden, havde man et brugervejledning til næsten alt, du gjorde for det meste bare som de ældre, andre. Spørgsmål stillede man ikke, for man havde svaret i forvejen. Det påvirker også ens motivation, du bruger måske masser af energi på at finde svaret til spørgsmålet.

De fleste unge pa institutionen har et kampe problem med selvvard og selvtillid. De har givet op pa forhand. De tor nasten ikke at dromme om succes.

Jeg har observeret at, det er ikke fordi de ansatte ikke vil hjalpe dem, men de ved faktisk bare ikke bedre. De har ingen ide om teenage psykologi, udviklings faser, udvikling bade psykisk og fysisk, hvad det betyder for de unge, hvad skal man sarlig vare opmarksom pa, hvad selvvard er, hvordan skabes identitet, hvordan de er at bo pa en institution, hvilke metoder man skal anvende, hvorfor disse metoder virker m.m.

Social interaktion pavirker udvikling af selvet.

Socialradgiver:

Nar sagsbehandlere moder unge pa socialforvaltningen, befinder de unge sig ofte i en sarbar situation. Der er mange folelser i spil i kraft af den unges udsatte position og det forhold, at det er sagsbehandlernes rolle at traffe og kommunikere beslutningen om ivarksattelse af en given foranstaltning, som kan have store konsekvenser for den unges liv.

Pa den ene side skal de udove magt og kontrol i kraft af sin myndighedsrolle og pa den anden side skal stotte og hjalpe de unge fx ved at tage hojde for de folelser, der er i spil.

Undersogelser viser, at relationen til sagsbehandleren for nogen af de unge var praget af ambivalens. Sagsbehandleren retfardiggore magten til at besteme med, at nogen unge ikke selv ved, hvad der er godt for dem, og at sagsbehandleren ser sin beslutning som befordrende for den unges trivsel. Pa den ene side oplevede de unge sagsbehandlere som hjalpsomme, men pa den anden side oplevede de unge sagsbehandlerne ogsa som konrollerende og bestemmende.

Der er kun 1 socialradgivere til i alt 150 born og unge. Tank selv, hvordan tror I at tingene bliver gjort, hvilke kvalitet. Det han gore er ren papırarbejde, ordne brugernes mappe, pas, vigtige dokumenter, indsat nye info, fjerne gamle og ubrugelige papir…

Hvilke samfundsmassige funktion har institutionen?

At vare tat pa sadanne unge er bade personligt og fagligt udfordrende.

Dobbelthed af omsorg og kontrol. De skal opdrages, ikke straffes.

Forbyggelse er aktiviteter, der sattes i vark pa normalomradet som en investering i alle born og unge. Forebyggelse er fodselsforberedelse, hyppige besog af sundhedsplejerske, legegrupper i lokalomrade, social netvark i daginstitutionen, sundhedsfremmende tiltag i skolerne, kostvejledning hos den praktiserende lage, bedre adgang til sportsaktiviteter, lektiecafeer og opsogende intiativer fra klub- og fritidsomradet. Forbyggelse er ogsa aktiviteter, der rettes mod grupper i befolkningen, som lever med kendte risikofaktorer som manglende uddannelse og arbejdsloshed, fare for at blive indraget i kriminalitet, fare for sdygdom eller lignende. Forbyggelse er at inkludere. Altsa at undga at nogen udstodes og magnaliseres.

Aldrig har nogen generation af unge haft sa mange muligheder som nutidens unge, og aldrig har nogen generation af unge levet med sa stor ricisi som nutidens unge (Zeuner 1994).

Det er, at give dem de samme muligheder som ovrige born i samfundet. En god uddannelse, trivsel, laring, en sund samfundsborger.

 Formalet med at yde stotte til de born og unge, der har et sarligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvakstvilkar for disse born og unge, sa de pa trods af deres individuelle vanskeligheder kan opna de samme muligheder for personlige udfoldelser, udvikling og sundhed som deres javnalder.

Det er at forhindre at de bliver gade born, kriminelle, bund klassen. Samfundet er delt op i klasser, hoj og lav. Selvom man i samfundet ogsa stotter disse institutioner har man masser af fordomme mod dem der er fra bornehjem. De er ikke altid let at finde job til dem eller praktik pladser. Isar nar de er fyldt 18 og skal til at finde lejlighed kan det vare virkelig svart.

Hensigten er at vise, at kategoriseringer i samspil med nogen former for kulturoplevelse kan fore til ‘’ANDETGORELSE’’. Forstaet som det, at en ung fra et bornehjem opfattes som helt forskelligt fra en almindelig borger, der pa grund af sin anderledeshed aldrig kan blive ‘’EN AF OS’’. Med denne opdeling af mennesker , ‘’OS’’ og ‘’DEM’’ konstrueres en samfundsmassig brudlinje.

Det vigtigste ting man prioritere pa institutionen er, at de skal gennemfore gymnasiet, dernast far ordnet varnepligt sagen. For de fleste steder, faktisk nasten alle arbejdspladser sporger om man er fardig med sin varnepligt. Sa er det letter at finde job. 2 grunde til det, alder og modenhed.

Laringsmal

Generelle CKF´er:

Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og

pædagogisk praksis.

Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

Praktikstedets målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring.

Etik, værdier og menneskesyn.

Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

Hvordan er det at vare den professionelle padagog?

Hvad star jeg selv for som padagog?

Teori plus praksis: Kvalificeret padagogık

Bruger perspektiv

Hvad er den padagogıske mening med den institution du skal til

İnstitutions kultur

Da jeg forste gang kom pa institutionen med min vejleder, for at hisle pa lederen og ovrige medarbejder, sad omkring 12 larer og drak kaffe og te. Kl var 13, sa jeg gik udfra at det var en del af frokost pausen. Vi sad der allesammen til kl 15.

Jeg tankt ok, lang pause sa…

Kulturen er meget simpel, sorger din ansvars omrade er i orden, ren arbejdsopgave massigt. Alt andet er ren rutine. Der er masser af seriose arbejde de gore, men intet af det indholder relations arbejde, indragelse af den unges mening og tanker, eller aktivitet der er tankt fra de unges perspektiv, eller et projekt for de unge, ingenting.

Regler og rutiner

At respekter andre menneskers syn pa virkeligheden, selvom de strider mod ens egen erfaringer og opfattelse af virkeligheden.

Jeg vil meget gerne understrege, at det er ikke fordi de ansatte er ligeglad med bornene, eller har sten i stedet for hjerte, men det er fordi der er simpelthen ikke viden om hvordan man arbejder med de unge.

Konfliktlosning i kulturmodet

Man skal lare at forholde sig til andre kulturer pa deres arbejdspladser. Det er ikke altid at der er store forskelle, men nogen gange er det nok til at dagligdagen kan opleves forandret.

En af dagene mens jeg er pa arbejde, siger en af larerne til mig, at jeg skal slappe af og ikke prove for hardt. Jeg siger ok med en forvirrede ansigts udtryk. Jeg sporger hvad han mener, han siger

‘’Du er ikke gift vel?’’ Siger jeg jo det er jeg, i 10 ar nu.

‘’Nar, men du har ingen born…?’’

Jo det har jeg ogsa, to endda. Sa tilfojer han

‘’Jeg synes at du skulle bruge din tid pa dem og ikke de her’’.

Jeg sagde ikke noget og tankte lidt over det. Jeg er sikker pa at han ikke mente ondt.

Viden om ikke voldelig konfliktlosning, siden 1994. Menneskelige vardier kan forhandles.

Jeg besluttet mig for at give ham mere opmarksomhed, mere respekt og vare narvarende. Det resulteret i at han synes mere om mig, snakker mere varmt med mig, rejser sig op og gar hen i mod mig, selvom jeg er yngre end ham. Der fortalte jeg ham at, det er det, de unge her har brug for, et sundt spejl, en god rolle model, et menneske der tror pa dem, medarbejder der vil dem.

Kultur er praksis mellem mennesker i fallesskab.

Afhangigheden er gensidig, og denne gensidighed er altafgorende. Kampen mellem mennesker for at fa anderkendelse er kampen for at fa sat sig selv igennem med de vardier og synspunkter, som man star for.

Behovet for at tilegne sig kompetencer til at handtere interkulturelle konflikter bliver derfor aktuel for en storre del af jordens befolkning.

Professionel bevidsthed (Hvad er min rolle, hvordan vil jeg modes) İndtryksstyring. Hvordan vil jeg modtages? Hvilke indtryk vil jeg give?

At lytte er en grundlæggende egenskab ved kommunikationen, og at lytte sætter et menneske i stand til at leve sig ind i den andens livsverden og kultur og derved bedre kunne målrette sin kommunikation (Susanne Idun Mørch).

De unge her pa institutionen er van til at, den enetse grund til man rigtigt snakker med dem er nar de skal have en besked, skald ud, et brev, skal til retten, snakke med politiet, ringe til advokat, modtage toj, ikke andet.

Jeg gjorde alt for at de ikke skulle have den samme indtryk. Jeg vil gerne have at de kunne marke at jeg ville snakke med dem fordi jeg virkelig ville dem, jeg ville lare dem at kende, vare der for dem, lytte til dem, onske dem det bedste, lare dem noget.

At være omsorgsgiver. Sikker base for den unge, tillid. Vigtigt for trivsel.

Jeg gik til dem og presenteret mig selv og fortalte dem min historie. De refereret til mig som Şahin Hoca (Larer), men jeg stoppet dem der og sagde at det skulle kalde mig storebror, fordi jeg betragtet dem som sma brodre,, og jeg tilfojet at som en aldre bror havde jeg ogsa en real ansvar for dem, dvs at de nogen gange maske ville synes at jeg er uretfardig eller en stikker, pga regler osv., forklarede jeg dem at det er kun for deres egen bedste.

Men som professionel ved jeg at ordet NEJ kan siges pa 1000 mader, plus at ordet NEJ kan blive hort pa 1000 mader. Relationen afgorer alt.

"Gennem forståelse til anerkendelse".

Jeg vil have at de fik den folelse af at de kan fortalle mig alt, dele alt, abne sig, fole sig tryg, fa min trovardighed og fortjene deres karlighed og respekt.

Relationskompetent voksen: Forvalter bevidst sin rolle til den unge. Kender sig selv godt.

De var slet ikke van til den slags opmarksomhed. Det forsta jeg da de begyndte at sporger

‘’Hvornar skal du hjem til Danmark?’’

Det er en forsvars mekanisme, de vil ikke indvolveres sa meget, hvis nu jeg skulle alligevel tilbage og alt blev som det altid har varet.

Anerkendelse af en ung er ikke kun i forbindelse med identitet, men også et socialt

inklusion og eksklusion.

Somehow, their life depends on my personal and professionel imagination as an interpreter of their needs. The more professionel imagination İ am ablew to show, the more extended possibilities they have for realising their own desires.

Face-face is to be able to negotiate personal meaning. The character of human relations that you manage to establish, somehow Express a personal choise. Social inklusion means that someone invites you to engage in an intimate relationsship – and the excluced ones are those uninvited personans who never really experience this level of intimacy in personal relations. That’s why relation building is a crucial precondition for shaping one’s personal life biograghy.