Hej Allesammen

Oplagget handlede om hvordan man kan og burde arbejde med udsatte unge. Hvordan jeg ser en udsathed, hvilke perspektiv og tanker jeg har nar jeg moder en ung person der har brug for hjalp.

Hvad en padagogs metode er, hvordan padagogen burde tanke og hvordan og hvornar er man naet succesen.

Jeg lagde mest vagt pa det menneskelige syn, hvad jeg synes der er vigtigst. Hvad min rolle er og hvordan jeg formidler min viden, hvordan jeg vinder personens tillid, hvad jeg sarligt skal vare opmarksom pa.

Anerkendelse og relation er naet et helt andet nieauve for mig. Jeg fortalte dem at alt min erfaring igennem mit liv, altsa min familie, uddannelse, venner, boger, mennesker omkring, min religion, min kultur, Danmark, dansker, Tyrkiet, verden, alt min erfaring og sogen pa ordet HVORFOR, har bragt mig een sandhed. Det er at Hjertet er vigtigere end hjernen. At arbejde med mennesker kraver at du har en kampe, massive stor hjerte kapacitet. Og hvordan far du det?

Af personen der har haft dig i sin mave i 9 maneder. MOR. Til hvornar? RESTEN AF LİVET.

Alt mit research sidste 6-7 ar har vist, psykologi, mennesket, Gud, universet, rigtigt og forkert, sandhed, sorg og glade, at et menneske er OPTİMALT nar hjertet vokser med karlighed og nar helt til sjalen.

Frihed er ikke, at du HAR lov til
Frihed er nar du ikke vil have...
Den er dyb og betyder, at RO'en du vil have, er din, nar forventningerne er vak.

At arbejde med udsatte kraver, at du ikke forventer, men er der for dem, kun for at give din fulde opmarksomhed, karlighed og anerkendelse.

Hvis det er din motivation, rykker du dem der har brug for din hjalp.

Nar det er sagt, fa ordet rummelighed et helt andet betydning for mig. For at kunne rumme de forskellige mennesker og deres historie, ma jeg have plads... HVOR?